LOGO

Velkommen til Zanders
Et univers af kreativ energi og hygge. Her er du omgivet af dansende frøer, hængende instrumenter, lysekroner og teatermasker. Prøv at regne ud, hvilken teatermaske der tilhører dagens bartender! Vi er stærkt inspireret af New Orleans, hvilket du kan høre både i de bløde toner fra højtalerne og se i vores cocktailkort. Måske en old fashioned eller en froggy hurricane kan friste?

Nogle dage har vi teaterimprovisation og andre dage koncerter med nogle af de dygtigste musikere i byen. Derudover har vi også DJ's, som spiller alt fra blues til 80'er hits og disco. Vi er her for dig, som har brug for et pusterum. Her lægger vi gerne øre til og har altid tid til en snak. Vi vil så gerne lære dig at kende! Om du er 2 år, 25 eller 80 står vi klar med smil og åbne arme.
På vores menu har vi lidt for enhver smag. Vi går op i kvalitet både inden for cocktails, vin, kaffe og øl, men vi har også altid et billigere alternativ til sidst på måneden.
Følg os på Facebook, så du altid er opdateret med de nyeste tilbud og begivenheder.
Vi glæder os SÅ meget til at se dig!


Se Fødevarestyrelsens smiley-rapporter